Power BI eller data platform – en guide for ledelsen
Skal jeres virksomhed satse på Power BI alene, eller er det tid til at bygge en egentlig data platform ovenpå?
Det er det spørgsmål, jeg oftest får fra mindre og mellemstore virksomheder (SMVer) – uanset om I allerede kører Power BI Pro eller PPU og overvejer, om kapaciteten slår til, om I i dag bruger et andet BI-værktøj, eller om I slet ikke har en fælles BI-platform endnu. oneBC365 er bygget specifikt til denne målgruppe – ikke til store koncerner med dedikerede data engineering-teams.
Dette dokument samler hele svaret i ét kort overblik, skrevet til jer der skal tage beslutningen, ikke til IT-afdelingen, og kan læses fuldt ud uden at I behøver de øvrige artikler.
Vil I gå i dybden med et bestemt emne, er der et direkte link til den fulde artikel under hver overskrift. Microsofts egen Fabric Decision Guide bekræfter, at valget mellem Power BI eller data platform afhænger af jeres konkrete behov – denne guide oversætter den vurdering til et dansk SMV-perspektiv.
Artikelserien i overblik – ni artikler, et klik væk
- 01 – Hvornår er en direkte forbindelse til Power BI nok →
- 02 – Hvad dækker Power BI Servicen, og hvor er grænsen →
- 03 – Hvad er en data platform, forklaret uden jargon →
- 04 – Fordele og ulemper ved en data platform →
- 05 – Beslutningsframework: tre spørgsmål, der afgør valget →
- 06 – Hvad koster det, Power BI alene vs. data platform →
- 07 – Governance: styring og kontrol i begge verdener →
- 08 – Opdateringsfrekvens, datamængder og performance →
- 09 – Uddannelse og kompetencer: hvad kræver det →
Hvornår er Power BI nok – og hvornår skal I tænke større?
De fleste mindre og mellemstore virksomheder kan nøjes med en direkte forbindelse mellem deres systemer og Power BI. Det er den billigste og hurtigste vej til pålidelig rapportering, og Power BI Servicen kan bære en overraskende stor del af rejsen. Men når antallet af datakilder, brugere eller krav til dokumentation vokser markant, kan det give mening at lægge et ekstra lag til – ikke fordi Power BI er utilstrækkelig, men fordi opgaven vokser.
Hvad får I med Power BI Servicen, og hvor går grænsen?
Power BI Servicen leverer rapportering, deling og sikkerhed ud af boksen – uden ekstra infrastruktur, og kan selv bygges op med egne lag af datamodellering. Det giver typisk mening at se på en data platform, når data skal vaskes og samles fra mange kilder, før de giver mening, eller når opdateringsfrekvensen for store datamængder skal være højere end 8+ gange i døgnet.
Hvad er en data platform – forklaret uden teknisk jargon
En data platform indsamler, renser og strukturerer data, før det når Power BI. I Microsofts univers hedder løsningen Microsoft Fabric. Den samme grundtanke – data i lag, fra rå til rapporteringsklar – kan også bygges direkte i Power BI-økosystemet, som det fx sker i oneBC365, hvor data lægges i et baselag, bearbejdes i et enriched lag og udstilles i et curated lag til selve Power BI-modellen. En dedikeret data platform som Fabric gør den øvelse til en fælles, central disciplin for hele virksomheden, i stedet for noget der løses model for model.
Fordele og ulemper ved en data platform
Fordelene er ét fælles datalag, governance på tværs af hele organisationen og en løsning, der kan skalere med virksomheden i flere år. Ulemperne er højere kompleksitet, en større investering og et reelt behov for kompetencer – internt eller hos en partner. Det er en investering, der skal stå mål med virksomhedens vækst, ikke en automatisk opgradering.
Beslutningsframework: tre spørgsmål, der afgør valget
Min erfaring viser, at valget kan koges ned til tre spørgsmål, I selv kan tjekke:
- Vokser antallet af datakilder og systemer hurtigere, end én Power BI-model kan følge med til?
- Stiller jeres revisor, bestyrelse eller kunder krav til dokumenteret governance og dataspor, som Power BI Servicen alene ikke kan bevise?
- Har I brug for nær-realtid eller meget høj opdateringsfrekvens, som rammer grænserne for Power BI Pro/PPU (8 hhv. 48 opdateringer i døgnet)?
Svarer I ja til flere af spørgsmålene, peger pilen mod en data platform. Svarer I nej, er Power BI Servicen højst sandsynligt fortsat den rigtige – og billigste – vej.
Hvad koster det? Prisforskelle mellem de to veje
Power BI alene prissættes pr. bruger (Pro- eller PPU-licens). En data platform prissættes typisk pr. kapacitet (Microsoft Fabric F-SKU), uafhængigt af antal brugere. Den rigtige model afhænger af, om I har få, dyre brugere eller mange, billige brugere – og af, hvor meget I er villige til at betale for forudsigelighed.
Governance: styring og kontrol – i begge verdener
Begge veje kan styres forsvarligt – og begge har stærke kort på hånden. Power BI Servicen har i sig selv en solid rettighedsstyring gennem rollebaseret sikkerhed (RLS) og adgangsstyring, deployment-pipelines til test og produktion, og den semantiske model kan endda vedligeholdes og dokumenteres via eksterne tools som Tabular Editor over en XMLA-endpoint. En data platform lægger et yderligere lag af governance ovenpå, som typisk efterspørges, når virksomheden vokser, eller når eksterne parter som revisor, kunder eller myndigheder stiller krav om dokumentation på tværs af alle datakilder.
Opdateringsfrekvens, datamængder og performance
Power BI Pro og PPU har indbyggede grænser for, hvor ofte data kan opdateres i døgnet. Hvis ledelsen har brug for nær-realtidsindblik, eller hvis datamængderne vokser markant, er det her, Power BI alene først begynder at mærke presset.
Uddannelse og kompetencer: hvad kræver det af organisationen?
Power BI alene kan typisk drives af jeres eksisterende rapportbyggere. En data platform kræver enten interne data-kompetencer eller en ekstern partner til at drifte løsningen. Det er et ærligt spørgsmål til ledelsen, om den kompetence skal være inden for huset, eller om den skal købes.
Den samlede beslutning om Power BI eller data platform

Ønsker I en konkret vurdering af jeres egen situation, frem for en generel guide – uanset om I allerede kører Power BI, overvejer et skifte fra et andet BI-værktøj, eller starter helt fra bunden – tilbyder oneBC365 Power BI rådgivning, konsulentarbejde og support – se ydelserne på Services-siden hos oneBC365. Se også, hvad oneBC365-produktet indeholder, eller book en uforpligtende demo og se løsningen anvendt på data, der ligner jeres eget Business Central-miljø.
Læs også: Serien Ledelsesinformation med fokus på vækst viser, hvordan I omsætter jeres data til konkret vækststyring.
